Har du prøvet at lave risotto?
Risotto – en helt særlig ret med ris
Du kan kun lave risotto med én speciel type ris, og det er selvfølgelig risottoris. Det nytter ikke, hvis du forsøger dig med almindelige ris, grødris eller sushiris. Der er tale om vidt forskellige ristyper, som reagerer meget forskelligt, når de bliver tilberedt. Derfor skal du først og fremmest sørge får at købe nogle gode risottoris.
Og husk at følge opskriften nøje, for risottoris bliver kun gode, hvis du tilbereder dem på den rigtige måde.
Risotto kan egentlig varieres på mange måder
Risotto er ikke bare risotto. Eller det vil sige, selve grundretten med risene er altid den samme, men du kan variere de øvrige ingredienser på mange forskellige måder.
Du kan for eksempel lave svamperisotto, skaldyrsrisotto eller grøntsagsrisotto. Det er egentlig helt op til, hvad du foretrækker. Og krydderierne kan du også godt eksperimentere med. Du skal ikke være bange for at hakke lidt frisk chili i retten, for de fede ris og osten kan sagtens klare det stærke modspil fra chilien.
Er risotto en forret eller en hovedret?
Noget af det særlige ved risotto er, at du kan anvende retten både til forret og til hovedret. Hvis du serverer risotto som forret, så skal du dog huske kun at servere en mindre portion. Der er nemlig godt med substans i retten, og den kan hurtigt komme til at mætte rigtig meget.
Og det er jo ikke meningen, at en forret skal fjerne appetitten fra hovedretten.
Husk godt med ost
I en klassisk risotto er der godt med ost. Faktisk kan du nærmest ikke lave en rigtig risotto uden masser af ost. Og det er som regel parmesanost, der bliver anvendt. Hvis du har en forkærlighed for andre typer oste, så kan de også sagtens anvendes. Hovedsagen er, at du er rundhåndet med osten.