Gulvafslibning eller gulvafhøvling – hvad har du brug for?

19 August 2021
Camilla Skøtt

editorial

Trænger gulvbrædderne til en kærlige hånd, er det helt store spørgsmål, om du kan nøjes med en gulvafslibning, eller om du skal investere i en gulvafhøvling. 

Det er altid lidt svært at vurdere, hvilket håndværksmæssige tiltag der er nødvendige, når man ikke selv er håndværker. Vi har talt med en ekspert i gulvafslibning for at høre, hvornår man skal vælge det ene frem for det andet.

Heldigvis er det ret enkelt – læs med og bliv klogere.

Gulvafhøvling – når der skal hårde midler i brug

En gulvafhøvling er nødvendig, hvis dit trægulv er meget slidt. Her taler vi om dybe hakker, store skrammer og ujævnheder. Det kan også være limrester fra gamle gulvtæpper eller malingrester fra dengang, der blev malet for mange år siden.

Afhøvling er en forholdsvis hård metode, der fjerne helt op til 4 millimeter af gulvets overflade, og derfor skal du sikre dig, at brædderne er tykke nok til at klare presset. Er de det, får du til gengæld et trægulv, der er så godt som nyt.

Gulvafslibning – den milde version

Modsat gulvafhøvling, der er hård ved gulvet, er der gulvafslibning. Her er der tale om en forholdsvis mild renovering af trægulvet, der “kun” fjerner overfladiske skrammer, pletter og ridser. Samt naturligvis den gamle overfladebehandling, som du måske ikke kan lide. 

En gulvafslibning anvendes desuden altid efter en afhøvling, da det er en meget finere teknik, som efterlader brædderne flotte og silkebløde – og klar til at tage imod overfladebehandling.

Valget af overfladebehandling er med til at styre, hvornår gulvet skal slibes næste gang. En lakering er den stærkeste behandling, du kan give gulvet, og den kræver ingen vedligeholdelse, ligesom det er let at rengøre et lakeret gulv. I den modsatte ende af skalaen finder du sæbebehandling, der ikke er synderligt modstandsdygtig, men som til gengæld giver et flot, råt og naturligt udseende.

More articles