Terrassebrædder i forlængelse af en støbt terrasse

27 April 2021
Anders Lundtang Hansen

Det smarte ved at bruge terrassebrædder til at lægge en terrasse er, at det ikke er det største og mest uoverskueligt projekt, man kan give sig i kast med; og hvis man ikke er tilfreds med, hvor man har lagt den terrasse med de her brædder, så kan man jo altid droppe den terrasse og lægge en ny.

Dem, der har prøvet at lægge en terrasse med brædder, vil nok sige, at det lyder meget let på papiret, men at det er hårdt arbejde i virkeligheden, og det er det ganske givet også.

Men hvis du så sammenligner det med at støbe en hel terrasse, så er det næsten en dans på roser og meget anvendeligt og brugbart at have en terrasse med terrassebrædder.

For skulle man anlægge en støbt terrasse, så skal man virkelig være sikker på, at man vil have den; der skal laves meget forarbejde, og det kommer til at blive tungt og hårdt arbejde – og den kan ikke bare fjernes igen særligt let.

Læg terrassebrædder sammen med betonterrassen

Men så kunne det jo tænkes, at ens hus allerede har sådan en støbt terrasse, som man ikke bare lige kan fjerne, og den ligger egentlig et godt sted i have – faktisk det bedste sted.

Den er dog ikke helt så køn at kigge på, og den kan blive virkelig varm om sommeren at røre ved.

Derfor går I med overvejelser om at forstørre terrassen, men denne gang støber I den ikke i beton: I vil have nogle terrassebrædder lagt i forlængelse af betonterrassen.

På den måde bliver der et større areal at spise ude på terrassen, og man kan få mere sollys på sig, inden solen går ned.

Faktisk kan det også tænkes, at man kan lægge terrassebrædderne over den støbte terrasse, så man bare lige hæver den med nogle trin og laver nogle lukkede kanter, så man ikke kan se den gamle terrasse!

More articles